• SJO3957 V2
  • HM7
  • DJI 0055 FB

Vil du være vores vagthund på arbejdsmiljøfronten? - Dygtig arbejdsmiljøkoordinator søges!

En værdifuld sparringspartner med en central rolle på både det operationelle og strategiske område

Har du lyst til at blive en del af en ejerledet virksomhed i vækst, hvor der ikke er langt fra tanker til handling? Som en del af Kloster A/S vil du blive mødt af engagerede kollegaer med et godt humør og en travl hverdag. Vi prioriterer at tage ansvar og hjælpe hinanden. Vi har et dynamisk samarbejde på tværs af organisationen for sammen at skabe værdi for virksomheden, kunder og samarbejdspartnere.

Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator, som mestrer arbejdsmiljøværktøjskassen, og som brænder for den praktiske del af faget. I en stilling med reference til vores ejer vil du blive en værdifuld sparringspartner i samarbejde med den øvrige ledergruppe i virksomheden.

Du bliver ansvarlig for arbejdsmiljøfunktionen i virksomheden, herunder arbejdet i arbejdsmiljøgruppen. I samarbejde med ledergruppen bliver du ansvarlig for optimering af vores arbejde indenfor arbejdsmiljø – alt fra det praktiske til strategiske område. Med en stærk og omgængelig personlig profil opbygger du tillidsfulde relationer, og det ligger dig naturligt at være opsøgende i din dialog med både medarbejdere og ledere, så du herigennem kan være på forkant med virksomhedens fremtidige behov og være ejerens og ledergruppens fortrolige sparringspartner når det kommer til arbejdsmiljø, udvikling mv.

 

Om Jobbet

Ansvarlig for arbejdsmiljøfunktionen i virksomheden, herunder arbejdet i AMO Gruppen

Tilsynsansvarlig for virksomheden, herunder planlægning og udførelse i samarbejde med kollegaer

Ansvarlig for virksomhedens APV arbejde, herunder udarbejdelse og implementering af APV-handlingsplaner

Ansvarlig for at arbejdsmiljøhåndtering sker korrekt i henhold til lovgivning, kunders, interessenters og virksomhedens interne politikker, herunder udarbejdelse af instruktioner.

Identificering og implementering af udviklingsinitiativer for at styrke medarbejdernes færdigheder og kompetencer på arbejdsmiljøområdet herunder koordinering af kurser og træningsaktiviteter

Videreudvikling og optimering af nuværende arbejdsmiljø processer

Der vil være et tæt samarbejde med virksomhedens HR-funktion

 

Om dig

Du har en relevant uddannelse indenfor arbejdsmiljø, ledelse, organisation eller lignende.

Du har flere års erfaring i at arbejde med timelønnede og funktionærer

Du er struktureret, selvstændig og i stand til at styre og prioritere dine opgaver med respekt for virksomhedens behov samtidig med at du trives med at have hænderne i mulden

Du trives i et uformelt miljø med ekstra højt til loftet, og hvor der i særdeleshed er råderum og mulighed for at sætte sit eget præg på virksomheden

Du kan have en baggrund som tilsynsførende i Arbejdstilsynet eller erfaring fra lignende job.

 

Vi tilbyder dig

En spændende udfordrende stilling i en sund ejerledet virksomhed med sans for ordentlighed

Mulighed for at arbejde med alle aspekter af arbejdsmiljø

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Stor indflydelse på udviklingen af arbejdsmiljøfunktionen

Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring

Du vil blive en del af en ejerledet virksomhed som er begunstiget af gode medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere som har medvirket til virksomhedens vækst gennem årene. Vi er i dag ca. 250 medarbejdere, fordelt på timelønnede og funktionærer. Du møder et stort team af kvalificerede medarbejdere på tværs af hele virksomheden - her er ekstra højt til loftet, en meget uformel

omgangstone og højt engagement blandt medarbejderne. Hos Kloster A/S er vores filosofi som udgangspunkt at intet er umuligt, vi gør, som vi siger og holder, hvad vi lover! – samtidig med at det skal være sjovt at gå på arbejde.

 

Kan du se dig selv som en del af Kloster A/S

Det håber vi! – har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte HR Partner Wojciech Kaczmarek på 41710246. Ansøgning samt CV sendes til hr@klosteras.dk – Alle ansøgninger besvares og behandles naturligvis fortroligt