facebook share

Læssemand med lyst til udendørs arbejde søges

12. april 2021

Hos Kloster A/S er der godt gang i hjulene - og vi har i løbet af vinteren udvidet med nye arbejdsområder indenfor transport og lager.
Vi søger derfor yderligere en læssemand m/k med certifikat til traverskran og kørekort til lastbil med hænger.

Jobbet består i at læsse betonelementer fra bukke til trailere, jobbet indebærer derfor kørsel med pladstrækker og betjening af travers kran. 
Vi har et læssehold der dækker døgnets timer - og derfor er det et krav at du indstillet på skiftende arbejdstider, og evt. skifteholdsarbejde. 

Arbejdet med læsning af betonelementer foregår udendørs og derfor vil vi foretrække medarbejdere som trives med at være udendørs og som har 2-3 års erfaring med betjening af traverskraner og læsning af lastbiler. 

Såfremt du finder jobbet attraktivt - men ikke har certifikat til traverskran - så send os en ansøgning alligevel - så sørger vi for den rette uddannelse hvis du er den rette person!

Se mere om stillingerne på Jobnet
Klik her for at se opslaget på Jobnet