facebook share
  • 1R4A9401_web.jpg
  • DSC00106
  • 14516573 615512325277138 6487452892659808810 N

Historien om Kloster går helt tilbage til 1979

Da Karl Georg Kloster startede i december 1979, havde ingen forestillet sig, at virksomheden skulle vokse sig så stor og bredtfavnende, som Kloster A/S står i dag.

Den første lastbil, en brugt Scania 81, blev købt med fast kørsel for Daka, så det var en fornuftig opstart. Her knap 40 år senere, har vi stadigvæk Daka som en af vores gode trofaste kunder, hvilket må være et udtryk for vores seriøsitet.

Opbygningen af den første bil gjorde, at den også kunne bruges til andre opgaver, såsom affaldscontainere mv. Ret hurtigt voksede antallet af opgaver, derfor blev nødvendigt at udvide vognparken og sådan er det fortsat stille og roligt, gennem de næste mange år.

Lige siden den spæde opstart, er der blevet lagt vægt på at tilbyde den absolut bedste og mest pålidelige løsning til kunderne. Blandt andet vægtes den personlige kontakt med kunderne, den faglige stolthed og et utroligt højt serviceniveau. Alt sammen dyder, der er videreført gennem alle årene og stadigvæk er i højsædet.

I dag er Kloster A/S overtaget af sønnen Mads Kloster, der ligeledes dagligt står i front for ca. 200 medarbejdere.
For siden han kom til, er virksomhedens aktiviteter vokset i et hastigt, men sikkert og velovervejet tempo. Og naturligvis med de samme gode grundværdier.

Pladsen blev for trang

I takt med at Kloster A/S er vokset, har behovet for plads også udviklet sig. Derfor blev vores gamle domicil på Haremarksvej for småt, så i 2016 flyttede vi til vores nuværende adresse på Helge Nielsens Alle 13, ligeledes i Løsning. Her blev der plads til både biler og personale, da vi nu råder over en plads på over 20.000 m2., et stort lager og moderne kontorfaciliteter.

I oktober 2017 kunne vi indvi vores nye værkstedsanlæg, der er bygget med ekstra høje krav fra vores side. Både under hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, men også under hensyn til det omgivende miljø. For at mindske belastningen af miljøet, er der blandt andet lavet regnvandsreservoir, så vi kan udnytte regnvandet i stedet for at belaste vandværket. Alle maskiner og lysinstallationer er valgt ud fra det lavest mulige forbrug, så vi også på dette område kan hjælpe med at minimere co2-udslippet.